Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Søg blandt varer, kategorier og brands
 
Kategorier

Cooee Design

Foretrækker du den minimalistiske indretning? Eller leder du blot efter den sidste dekorative detalje til at afrunde indretningen i dit hjem? Uanset hvad bør du helt sikkert tage et kig på de smukke keramikkreationer, Cooee Design står bag. Til trods for deres enkelhed er de med deres unikke og varme farver samt elegante former ekstremt udtryksfulde, og de kan let integreres i næsten enhver stil.
For mig er det ofte de små ting, der er med til at gøre den helt store forskel – og de fine produkter fra Cooee Design er virkelig med til at berige ethvert leverum på en personlig, spændende og dekorativ måde. Af samme årsag har jeg også valgt at gøre Cooee Design til en fast del af Violas sortiment. Så gå på opdagelse i udvalget lige her, og lad dig inspirere til en ny og spændende indretning med Cooee Design.
 

Moderne svensk design i høj kvalitet

Cooee Design er en svensk familievirksomhed, der så dagens lys første gang i 2005. Kvinden bag hedder Catrine Åberg, og hendes interesse for design, accessories og interiør har hun ikke fra fremmede. Hendes bedstefar, Martin Åberg, stod bag den ikoniske træskraldespand, der blev udformet specielt til SAS hotellet i København, som stod klar tilbage i 50’erne. Han blev hurtigt kendt for sin unikke og nordiske stil – en stil, der også tydeligt kan mærkes i alt, Cooee Design står bag.
Allerede fra begyndelsen var det brandets filosofi at designe produkter, der er inspireret af de dybe skove, virksomheden har sine rødder i. De høje træer og skovens flotte farver har de omdannet til keramik i organiske former og med enkle detaljer, og farvepaletten inkluderer naturlige og varme nuancer, der emmer af alt lige fra de vældige trækroner til smukke enge i fuldt flor.
I starten var det unikke smykker i plexiglas, Cooee Design satsede på, men siden dengang har brandet været i en rivende udvikling, og nu står de bag en lang række af kollektioner af interiørdetaljer. Noget af det, de er mest kendte for, er den ikoniske Ball-vase, der første gang blev lanceret i 2015. Netop denne vase er indbegrebet af svensk design og høj kvalitet, og siden 2015 er serien blevet udvidet med andre unikke keramiksager holdt i samme organiske og enkle stil og med samme matte glasur som Ball-vasen.     

Shop Cooee Design hos Violas

Med Cooee Design får du et hav af forskellige indretningsmuligheder. Sæt en af deres smukke keramikvaser på spisebordet eller sofabordet, mix og match de unikke vaser i forskellige størrelser og farver og stil dem i en dekorativ klynge på skænken i spisestuen eller brug dem til at pynte op i vindueskarmen med en smuk evighedsbuket. Alt er muligt med keramik fra Cooee Design.
Overvejer du at klikke noget fra Cooee Design hjem til dig selv? Men har du spørgsmål til for eksempel fragt eller betaling? Eller vil du blot vide lidt mere om produktet, inden du bestiller det hjem? Så tøv endelig ikke med at kontakte mig på enten info@violas.dk eller på telefon 29 99 74 06.
 
@Lailaviolas på instagram